Mit kamera var rettet mod træet, hvor gepardungen gemte sig bagved. Den havde været fremme et par gange før, men denne gang var anderledes. Med den ene pote forsigtigt fremme kiggede den lige rundt om hjørnet… som for at se, om jeg stadig holdte øje med den Lige dér… Det øjeblik… Den følelse! Den ramte mig hårdt, fordi den minder mig om min søn Sander på 5 år, derhjemme i Danmark. Han gør nemlig præcis det samme når vi er i skoven. Gemmer sig bag et træ, og så kommer det ene øje lige frem… legende, drilsk og klar til at springe frem og forskrække mig, så snart jeg nærmer mig. Og det var præcis dét, gepardungen gjorde. Med sin mor og sine søskende. Legesyg, nysgerrig og fuld af liv. Det her billede betyder så meget for mig, at det er svært at forklare. Det indkapsler mit savn til Sander, min følelse af at være så langt væk fra ham og alligevel… så er han lige dér.., foran mig.., bag træet. Fotograferet i Zimbabwe