Dyrenes Danmark - Bagom optagelserne
- 15. apr.
- 5 min læsning
Jeg har haft den store fornøjelse at være en del af DR’s kommende dokumentarserie Dyrenes Danmark - en ambitiøs serie i 4 afsnit, der får premiere i efteråret 2026.
På projektet har jeg arbejdet som naturfotograf og leveret klip af en lang række forskellige dyr, som indgår på tværs af alle fire afsnit.
Naturen set fra dyrenes side
Dyrenes Danmark er ikke blot endnu en naturserie, der ser naturen udefra. Serien vender perspektivet 180 grader og spørger i stedet:
"Hvordan oplever de vilde dyr egentlig Danmark?"
I et af verdens mest tætbefolkede lande skal mennesker og dyr leve side om side. Men hvordan giver vi plads til det vilde? Og hvad ville dyrene bede os om, hvis de kunne tale? Det er de spørgsmål, som vært Vicky Knudsen stiller forskerne og svarene åbner døren til en verden, der er markant anderledes end vores egen.
Et ændret perspektiv
I serien er det ikke kun fortællingen, der ændrer sig. Det gør sanserne, tiden, og kampen for overlevelse. Det er stadig Danmark, men set gennem øjne, ører og instinkter, der fungerer helt anderledes end vores. Det stiller store krav til billedsiden og til måden, naturen bliver fortalt på. At få lov til at bidrage med optagelser til den fortælling, har været både krævende og enormt meningsfuldt.
Mit bidrag til serien
Jeg har leveret klip af en række vilde danske dyr optaget under reelle forhold i den danske natur - øjeblikke, hvor dyrene er hovedpersonerne, og hvor mennesket træder i baggrunden. Det er krondyr, forskellige ugler, fiskeørn, ræve, gulspurv, solsort og meget mere. Materialet indgår på tværs af alle fire afsnit og er filmet med respekt for både dyrene og deres omgivelser. Mange af optagelserne er resultatet af tålmodighed, lange dage i felten og øjeblikke, hvor naturen kun giver én chance.
Kirkeuglen - En lille ugle under et kæmpe pres
Der findes næsten ikke noget mere særligt end at stå i en gammel lade en tidlig sommermorgen og høre den svage hvæsen fra en kirkeugleunge inde fra mørket. En fugl, der engang var almindelig i det danske landskab, men som i dag hænger fast med det yderste af kløerne.
Kirkeuglen er en af Danmarks mest truede fugle. For bare lidt over 100 år siden fandtes der flere tusinde par i landet. I dag er der kun ganske få tilbage - primært i Nordjylland. Den lille ugle er tæt knyttet til det gamle kulturlandskab med levende hegn, blomsterenge og åbne lader. Men i takt med at landbruget er blevet mere effektivt, er mange af de små levesteder og fødekilder forsvundet. Marker er blevet større, naturen mere ensartet, og de gamle gårde er blevet lukket tæt til. Tilbage står en art, der kæmper for at finde både føde og steder at yngle.
På Dyrenes Danmark var det netop den historie, vi gerne ville fortælle.
Sammen med min gode ven og dygtige naturfotograf Mads Hagen brugte jeg flere dage i Nordjylland på at filme kirkeuglerne helt tæt på. Vi boede midt ude ved lokaliteterne og tilbragte lange dage, og endnu længere nætter, i og omkring de gamle lader, hvor uglerne havde rede.
Noget af det mest magiske ved kirkeuglen er dens måde at bevæge sig på. Den kommer fuldstændig lydløst gennem mørket. Flere gange sad vi i timevis uden at sige et ord, stirrende på et lille rundt vindue i en ladegavl, mens vi ventede på, at uglen skulle vende tilbage med føde til ungerne.
Vi arbejdede meget med at skabe billeder, der kunne fortælle noget om kirkeuglens liv og dens skrøbelige situation. Jeg filmede blandt andet inde fra laden, stående på en stige i timevis for at få den helt rigtige vinkel ned mod redekassen og foderpladsen. Det var fysisk hårdt, lugtede kraftigt af uglegylp, og benene sov konstant,men så snart uglen landede få meter væk, glemte man alt om det.
Noget af det stærkeste ved oplevelsen var kontrasten mellem det moderne landbrugslandskab og de små oaser, hvor kirkeuglen stadig overlever. Midt mellem enorme marker fandtes små lommer af liv, blomsterenge, gamle læhegn og gårde, hvor mennesker aktivt hjælper uglerne med redekasser og fodring. Uden de frivillige kræfter ville kirkeuglen sandsynligvis allerede være forsvundet fra Danmark.
Vi var også så heldige at følge ungerne efter de sprang fra reden. De gemte sig de mest utrolige steder, under bunker af træ, inde i gamle maskiner og endda i motorrummet på en bil. Det gav nogle helt særlige øjeblikke og et sjældent indblik i en art, som de færreste danskere nogensinde får lov at opleve tæt på.
Selvom kirkeuglen er meget lille, er den for mig et symbol på noget større. Den fortæller historien om et landskab i forandring og om hvor lidt der nogle gange skal til for at give plads til naturen igen.
På besøg hos rævemor
Noget af det mest intense arbejde på Dyrenes Danmark var uden tvivl dagene med rævene. Sammen med min gode ven og naturfotograf Trine Harreby fulgte jeg en rævemor og hendes hvalpe gennem en længere periode, hvor vores mål var at komme helt tæt på rævens verden - ikke bare dens adfærd, men dens sanse og derfor arbejdede vi med ekstremt tætte billeder af rævens øjne, ører, næse og knurhår. De små detaljer, der fortæller, hvordan ræven oplever verden omkring sig.
For at kunne filme så tæt på krævede det, at rævene accepterede vores tilstedeværelse. Det betød mange dage siddende fuldstændig stille op ad det samme træ, time efter time, uden pludselige bevægelser eller lyde. Langsomt blev vi en del af landskabet. Først på afstand, senere tættere på. Til sidst bevægede hvalpene sig helt naturligt omkring os uden at skænke os en tanke.
Det var et arbejde, der krævede total tilstedeværelse og tilpasning til rævenes rytme. Jeg boede i min bil under optagelserne, sov der om natten og levede efter dyrenes døgnrytme. Vækkeuret ringede længe før solopgang, fordi de første timer af morgenen ofte var de bedste. Midt på dagen sov jeg nogle timer, inden jeg igen gik ud og gjorde klar til aftenen og nattens optagelser. Ofte kom jeg først tilbage til bilen længe efter solen var gået ned.
Rævene fascinerer mig meget med deres nysgerrighed. Hvalpene kunne gå fra at være ekstremt forsigtige til pludselig at lege få meter fra os. Man kunne se deres personligheder udvikle sig dag for dag og begynder og lære at kende hvalpene fra hinanden. Nogle var modige, andre forsigtige. Det var også her, de små detaljer virkelig blev vigtige. Måden ørerne drejede mod den mindste lyd. Næsen, der konstant analyserede vinden. Øjnene, der fangede selv de mindste bevægelser i skovbunden. Når man sidder så mange timer med et dyr, begynder man at forstå, hvor ekstremt fintunede deres sanser er.
Dagene med rævene var fysisk hårde og mentalt krævende, men også nogle af de mest givende optagelser, jeg har lavet. Der opstår noget særligt, når man bruger så meget tid med de samme dyr. Man stopper med bare at observere dem og begynder i stedet at forstå deres rytme og deres måde at være i verden på.
Stolthed og ydmyghed
At være en del af et DR-projekt med denne ambition og dybde er noget, jeg er meget stolt af. Ikke kun fordi det er en spændende produktion, men fordi Dyrenes Danmark forsøger at skabe forståelse, empati og nysgerrighed omkring det vilde dyreliv, vi deler landet med.
Jeg glæder mig til, at serien får premiere, og til at I kan opleve Danmark fra et perspektiv, vi alt for sjældent ser.
Produceret af: Thin Green Line
